Beskrivelse: Kirkeskatteprocenten. Ved udregningen af den gennemsnitlige kirkeskatteprocent for to eller flere kommuner er den enkelte kommunes kirkeskatteprocent vægtet ift. Kommunens andel af udskrivningsgrundlaget for kirkeskat.
Nøgletallet opdateres november/december med tal for det efterfølgende år.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, 'Det kommunale budget'.
Beskrivelse: Kommunens indtægter fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat i
procent af kommunens udskrivningsgrundlag tillagt en andel af de afgiftspligtige
grundværdier samt for 2000-2006 et beregnet grundlag for ejendomsværdiskat.
Andelen af de afgiftspligtige grundværdier udgør for 1993 7,5 pct., for
1994-1999 6,5 pct., for 2000-2006 7 pct., for 2007-2008 9,4 pct., for 2009 9,6
pct. Og for 2010 9,7 pct.
Frem til 2003 beregnes beskatningsniveauet på grundlag af endelige tal. Fra 2004
og frem beregnes beskatningsniveauet på grundlag af foreløbige opgørelser. For
så vidt angår ejendomsværdiskatten foreligger der kun én opgørelse.
Nøgletallet opdateres ultimo november med tal for det efterfølgende år.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, 'Det kommunale budget'.
Beskrivelse: Kommunens indtægter fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat i
procent af kommunens udskrivningsgrundlag tillagt en andel af de afgiftspligtige
grundværdier samt for 2000-2006 et beregnet grundlag for ejendomsværdiskat.
Andelen af de afgiftspligtige grundværdier udgør for 1993 7,5 pct., for
1994-1999 6,5 pct., for 2000-2006 7 pct., for 2007-2008 9,4 pct., for 2009 9,6
pct. Og for 2010 9,7 pct.
Frem til 2003 beregnes beskatningsniveauet på grundlag af endelige tal. Fra 2004
og frem beregnes beskatningsniveauet på grundlag af foreløbige opgørelser. For
så vidt angår ejendomsværdiskatten foreligger der kun én opgørelse.
Nøgletallet opdateres ultimo november med tal for det efterfølgende år.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, 'Det kommunale budget' og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1, BEF1A07 og FOLK1.
Beskrivelse: Kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag fra indkomstskat inkl. skat af udlændinge med begrænset skattepligt i kr. pr. indbygger pr. 1. januar.
Kommentar:
Udskrivningsgrundlaget udregnes som kommunens budgetterede indtægter fra indkomstskat af de selvangivne indkomster, dvs. ekskl. det budgetterede ligningsprovenu, divideret med den kommunale udskrivningsprocent. Såfremt kommunen vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vil nøgletallene 'Statsgaranteret udskrivningsgrundlag pr. indb.' og 'Budgetteret udskrivningsgrundlag pr. indb.' være identiske. Opgørelsen af kommunernes udskrivningsgrundlag, statsgaranteret eller selvbudgetteret, sker til brug for den mellemkommunale udligning af beskatningsgrundlag.
Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 'Kommunal udligning og generelle tilskud'.
Beskrivelse: Kommunens udskrivningsgrundlag for indkomstskat tillagt en andel af de
afgiftspligtige grundværdier. Andelen af de afgiftspligtige grundværdier
udgør for 2007-2008 9,4 pct., for 2009 9,6 pct., for 2010-2011 9,7 pct. og for
2021 9,8 pct. Fra 2013 tilpasses indregning af de afgiftspligtige
grundværdier i grundværdier vedr. øvrige ejendomme og grundværdier vedr.
produktionsjord. Andelen af de afgiftspligtige grundværdier for øvrige
ejendomme udgør for 2013-2020 10,5 pct. og for 2021 10,47 pct. Andelen af de
afgiftspligtige grundværdier for produktionsjord udgør for 2013-2020 2,8 pct. og
for 2021 2,75 pct.
Nøgletallet opdateres medio august med tal for det efterfølgende år.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, 'Kommunal udligning og generelle tilskud' og Danmarks Statistiks Statistikbanken, matricerne BEF1, BEF1A07 og FOLK1.
Beskrivelse: Det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag for indkomstskat for kommunen i kr. pr. indbygger pr. 1. januar.
Kommentar:
Siden 1995 har den enkelte kommune hvert år ved budgetvedtagelsen skulle tage stilling til, om kommunen vil lægge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag til grund for fastsættelse af årets udskrivningsprocent eller om kommunen selv ønsker at skønne over indkomstudviklingen i kommunen, og på den baggrund fastsætte udskrivningsprocenten. Kommuner, der vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, skal ikke budgettere med skat af udlændinge, da det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag også indeholder denne post. Vælger kommunen det statsgaranterede udskrivningsgrundlag vil nøgletallene 'Statsgaranteret udskrivningsgrundlag pr. indb.' og 'Budgetteret udskrivningsgrundlag pr. indb.' være identiske, ligesom dette også vil være tilfældet for kommuner, der budgetterer med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, dog uden at vælge det.
Nøgletallet opdateres ultimo februar med tal for året.
Beskrivelse: Dækningsafgiftspromille af forretningsejendomme. Kommunerne kan fastsætte dækningsafgift af visse private forretningsejendomme. Afgiften svares af selve bygningsværdien af de ejendomme, der ligger på grundene ('forskelsværdien'). Denne dækningsafgift pålægges ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lign. Ejendomme, der er fritaget for grundskyld, kan ikke pålignes afgiften. Promillen fastsættes af kommunalbestyrelsen, dog højst 10 promille.
Nøgletallet opdateres medio oktober med tal for det efterfølgende år.
Kilde: Kommunernes indberetning af særlige skatteoplysninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Beskrivelse: Ejendomme, der ejes af stat, regioner eller kommuner, og som ikke drives erhvervsmæssigt, er fritaget for grundskyld, men kan pålægges dækningsafgift af ejendommenes grundværdi efter lov om kommunal ejendomsskat. Kommunalbestyrelsen bestemmer selv, om den vil opkræve denne afgift, men promillen kan ikke fastsættes frit. Promillen fastsættes til halvdelen af kommunens grundskyldspromille, dog højst 15 promille.
Nøgletallet opdateres ultimo november med tal for det efterfølgende år.
Skat
