I undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima måler Dansk Industri kommunernes erhvervsvenlighed på 11 kategorier (se nedenfor). I 10 af kategorierne er virksomhedernes tilfredshed blevet målt gennem en spørgeskemaundersøgelse. Den sidste kategori samler kommunernes score på 22 statistiske indikatorer. Kommunernes samlede placering er så beregnet ud fra deres score i de 11 kategorier.
Se hvordan Lyngby-Taarbæk kommune klarer sig i den senest undersøgelse - i forhold til tidligere år.
Aktuel placering
LOKALT ERHVERVSKLIMA
I undersøgelsen "Lokalt Erhvervsklima 2019" blev Lyngby-Taarbæk kommune placeret som nummer:
63
blandt landets kommuner.
Erhvervsklima - udvikling
LOKALT ERHVERVSKLIMA
Udviklingen i kommunens placering for "Lokalt Erhvervsklima"
i perioden 2016 - 2019.
Figur: Kommunens placering de seneste år. Laveste værdi er bedst. Kilde: Dansk Industri
Kommunernes placering i 2019
LOKALT ERHVERVSKLIMA
Ikast-Brande Kommune
1
Herning Kommune
2
Ringkøbing-Skjern Kommune
3
Middelfart Kommune
4
Hedensted Kommune
5
Thisted Kommune
6
Skive Kommune
7
Silkeborg Kommune
8
Lemvig Kommune
9
Nyborg Kommune
10
Skanderborg Kommune
11
Nordfyns Kommune
12
Vejen Kommune
13
Fredericia Kommune
14
Vallensbæk Kommune
15
Vejle Kommune
16
Favrskov Kommune
17
Odder Kommune
18
Høje-Taastrup Kommune
19
Esbjerg Kommune
20
Sorø Kommune
21
Holstebro Kommune
22
Assens Kommune
23
Ballerup Kommune
24
Horsens Kommune
25
Billund Kommune
26
Brønderslev Kommune
27
Sønderborg Kommune
28
Vesthimmerlands Kommune
29
Morsø Kommune
30
Viborg Kommune
31
Rebild Kommune
32
Køge Kommune
33
Haderslev Kommune
34
Solrød Kommune
35
Ishøj Kommune
36
Jammerbugt Kommune
37
Furesø Kommune
38
Kolding Kommune
39
Frederikshavn Kommune
40
Næstved Kommune
41
Syddjurs Kommune
42
Allerød Kommune
43
Guldborgsund Kommune
44
Aalborg Kommune
45
Varde Kommune
46
Kalundborg Kommune
47
Aabenraa Kommune
48
Frederiksberg Kommune
49
Herlev Kommune
50
Greve Kommune
51
Brøndby Kommune
52
Glostrup Kommune
53
Gentofte Kommune
54
Bornholm Kommune
55
Gladsaxe Kommune
56
Lolland Kommune
57
Mariagerfjord Kommune
58
Stevns Kommune
59
Frederikssund Kommune
60
Hjørring Kommune
61
Struer Kommune
62
Lyngby-Taarbæk Kommune
63
Tønder Kommune
64
Randers Kommune
65
Ringsted Kommune
66
Holbæk Kommune
67
Rødovre Kommune
68
Aarhus Kommune
69
Rudersdal Kommune
70
Vordingborg Kommune
71
Odense Kommune
72
Hvidovre Kommune
73
Albertslund Kommune
74
Kerteminde Kommune
75
Faaborg-Midtfyn Kommune
76
Hørsholm Kommune
77
Svendborg Kommune
78
Tårnby Kommune
79
Slagelse Kommune
80
Hillerød Kommune
81
Fredensborg Kommune
82
Roskilde Kommune
83
Odsherred Kommune
84
Helsingør Kommune
85
Lejre Kommune
86
Norddjurs Kommune
87
Dragør Kommune
88
Københavns Kommune
89
Faxe Kommune
90
Gribskov Kommune
91
Egedal Kommune
92
Halsnæs Kommune
93
Følgende kommuner deltog ikke i undersøgelsen: Fanø Kommune, Langeland Kommune, Læsø Kommune, Samsø Kommune, Ærø Kommune.
De 11 kategorier
DANSK INDUSTRI
1. Overordnet vurdering af
erhvervsvenligheden i kommunen Denne kategori beskriver virksomhedernes overordnede
vurdering af kommunens erhvervsvenlighed.
2. Infrastruktur
og transport Det er
afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne, at de kan få
transporteret varer, kunder og medarbejdere til og fra
virksomheden. Denne kategori beskriver virksomhedernes vurdering
af vejnettet i kommunen samt kvaliteten af den lokale kollektive
trafik.
3. Arbejdskraft Adgangen til kvalificeret
arbejdskraft er afgørende for virksomhedernes muligheder for at
overleve og vokse. Denne kategori beskriver virksomhedernes
vurdering af kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes
behov for kvalificeret arbejdskraft samt jobcentrets service
over for virksomhederne.
4. Kommunal sagsbehandling En
kommunes evne til hurtigt og kompetent at behandle sager kan for
de berørte virksomheder betyde forskellen mellem en
konkurrencemæssig fordel og store ekstraudgifter. Denne kategori
beskriver virksomhedernes vurdering af kommunens indsats for
hurtigt og kompetent at behandle sager på miljøområdet,
sygedagpengeområdet samt byggesager.
5. Skatter, afgifter
og gebyrer Størrelsen på lokale skatter, afgifter og gebyrer
slår direkte igennem på virksomheders konkurrenceevne. Denne
kategori beskriver virksomheders vurdering af niveauet for
kommunens personskatter, erhvervsskatter, afgifter og gebyrer.
6. Fysisk planlægning En forudsætning, for at
virksomheder kan vokse og skabe flere arbejdspladser, er, at der
er mulighed for at udvide produktionen. Denne kategori
beskriver virksomhedernes vurdering af, om der er ledige
erhvervsgrunde med plads til udvikling i kommunen, og om
planlægningen giver plads til erhvervsudvikling.
7. Brug af
private leverandører Brug af private leverandører kan spare
en kommune mange penge på driftsbudgettet samt være med til at
styrke den lokale industri. Denne kategori beskriver
virksomhedernes vurdering af kommunens udbudsproces over for
private leverandører, samt om kommunen er god til at overholde
betalingsfrister.
8. Kommunens image Et godt image er
vigtigt for kommunens evne til at tiltrække succesfulde
virksomheder og kvalificerede medarbejdere. Denne kategori
beskriver virksomhedernes vurdering af kommunens indsats for at
fastholde og tiltrække nye virksomheder og borgere til kommunen.
9. Kommunens velfærdsservice En kommunes evne til at levere
gode basisydelser som børnepasning og gode skoler er afgørende
for dens evne til at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Denne kategori beskriver virksomhedernes vurdering af
kommunens børnepasningstilbud samt kvaliteten af de lokale
folkeskoler.
10. Information og dialog med kommunen For
at virksomhederne kan planlægge f.eks. fremtidige investeringer,
er det vigtigt, at de har overblik over kommunens
fremtidsplaner, og at kommunen lytter til deres synspunkter.
Denne kategori indeholder virksomhedernes vurdering af kommunens
indsats for at formidle væsentlig information samt kvaliteten af
dialogen mellem politikere, embedsmænd og virksomheder.
11.
Kommunale rammevilkår I denne kategori har Dansk Industri
samlet 22 statistiske indikatorer, som på hver deres måde
beskriver erhvervsforholdene i kommunen. Indikatorerne omhandler
f.eks. erhvervsfrekvensen i kommunen, kommunens brug af private
leverandører, størrelsen på dækningsafgiften samt omfanget af
erhvervsbyggeri i kommunen.
Lokalt erhvervsklima (DI)
